Færre fløj fra Limfjordslufthavn i januar
Torsdag 1. februar 2024 kl: 13:45
Af: RedaktionenDer var alt i alt 90.351 rejsende til og fra Aalborg Lufthavn i januar i år, hvilket var en tilbagegang på 5,3 procent sammenlignet med januar 2023. Aalborg Lufthavn peger på, at tilbagegangen var et resultat af en lavere indenrigskapacitet. Omvendt noterede lufthavnen flere udenrigspassagerer
Indenrigstrafikken i januar 2024 kunne ikke måle sig med januar 2023, hvor der var et højt antal indenrigsrejsende, som følge af tre operatører med fuld kapacitet på ruten. I januar i år var der 53.265 passagerer på indenrigsruterne til og fra lufthavnen mod 64.576 i januar sidste år
- Tager vi et samlet kig på januar-trafikken, hvor vi er fint med i charter- og udenrigstrafikken, så trækker indenrigstrafikken i den anden retning, så vi samlet får en lidt sløv start på 2024. Det skal ses i lyset af en høj indenrigsaktivitet i januar sidste år, hvor DAT stadig opererede med fuld kapacitet. Det vil fortsat være en faktor i de kommende måneder, hvorefter vi forventer at se en normalisering i indenrigstallene. Derudover var der i starten af januar ekstraordinære vejrforhold i form af kraftig vind og sne, der også i nogen grad påvirkede trafikken til og fra lufthavnen, siger Niels Hemmingsen, der er direktør i Aalborg Lufthavn.
I januar i år var der 24.357 rejsende på udenrigsruterne til og fra Aalborg Lufthavn mod 17.503 i januar sidste år.
Chartertrafikken endte på 12.729 passagerer i januar i år mod 13.356 passagerer i januar sidste år.
Aalborg Lufthavn - Trafiktal for januar 2019-2024 | ||||||
2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | |
Indenrigs | 62.580 | 58.254 | 14.090 | 41.869 | 64.576 | 53.265 |
Udenrigs | 32.163 | 30.080 | 2.046 | 10.296 | 17.503 | 24.357 |
Charter | 11.552 | 11.832 | 60 | 7.030 | 13.356 | 12.729 |
I alt | 106.295 | 100.166 | 16.196 | 59.195 | 95.435 | 90.351 |
(Tabel: Aalborg Lufthavn)
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Lufthavn fremviser kvartalsoverskud på 98 millioner kroner før skat
- Lufthavn ved Aalborg havde fremgang i april
- Resultatet efter første kvartal var et plus på knap 2,5 milliarder kroner
- Lufthavn på Djursland får vinterafgange til skiområdet i Sverige og Norge
- 30-årig mand blev varetægtsfængslet i fire uger
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Påsken betød færre passgerer i lufthavn ved Aalborg
- Toldhund fandt et kilo hash gemt i valnødder
- Lufthavn lægger arealer til midlertidigt militært område
- Toldere fandt knap tre ton narkotika sidste år
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |